Vi starter tidligt fra Cody som altid og starter kursen mod Yellowstone… den ældste nationalpark i USA.

Efter en lille stop ved dæmningen udenfor Cody, er vi nu på vej mod 2 overnatninger i West Yellowstone.

Efter nogle timers kørsel gennem flotte landskaber, kører vi ind i parken. Først møder vi lidt små vandfald, en kæmpe sø og ikke mindst en del afpillede træer der har været brændt ned ( for at holde bevoksningen nede)

Efter et lille tank stop er det næste vi møde nogle af de berømte geysere. Yellowstone er en vulkan, som heldigvis ikke går i udbrud men har mere en 300 geysere, som står og simre. Nogle mere en andre og nogle af dem er utrolig flotte.

En par elke (wapiti) blev det også til i starten. Fra det ene geyser område til det næste. Hovedattraktionen var Old faitfuld som kan sende en vandsøjle mere en 50 M op i luften. Vi sad og vente lidt over en time før det gik i udbrud. Navnet har det fået fordi de næsten på minuttet kan beregne hvornår næste udbrud kommer.. de havde regne ca 4 min forkert denne gang.

Efter det flotte syn gik vi rundt i dette område af parken hvor der er rigtig mange geysere og især en skilte sig ud (morning glory) pga. farverne varden helt unik.

Vi fik også set et par bison’er helt tæt på. Den første stod små 20m fra vores sti, den næste endnu tættere på.. de gik lige foran os og gik bla. over det trædæk vi gik på.. en speciel oplevelse at være så tæt på.

Efter en lang tur rundt om dette geyser område, kørte vi videre til den store flotte geyser Grand prismatic. Utrolig flot, desværre var det meget damp fra geyseren så den var lidt svær at se.

Inden vi kom frem til vores hotel lige udenfor parken, fik vi set et vandfald samt en bison der lå lige ved en parkeringsplads.. så igen kom vi meget tæt på.

Fremme ved hotellet var alle meget trætte og brugte. Første dag i Yellowstone havde været fantastisk.