Dagen startede med morgenmad på hotellet, en fin buffet som vi havde stort set for os selv. Vi kom ud af døren af kørte de ca 5 min hen til indgangen. Vi har heldigvis købt et adgangspass til alle Nationale parker, som vi kom forholdsvis hurtigt igennem køen.

Efter små 10 min stoppe alle biler da der var et par elke (wapitier) som stod meget tæt på vejen. Efter et stop først ved vejen og så den næste lille pull-out plads, kørte vi videre. Nu opstod så turens næste udfordring 🤬. Bilen instrument bræt sendte en advarsel om lavt dæktryk på højre baghjul.. og vi kun se at de 3 øvrige dæk havde omkring 36 i tryk, mens det sidste var nede på 26!!! Så efter et hurtigt kig på dækket, man kunne faktisk ikke se det manglede luft, måtte vi vende tilbage og kører ud af parken. Vi kunne se køen ved de to dyr efterhånden var blevet meget lang, det samme med indgangen.

Vi kigge på et på tankstationer, men ingen havde luft service. Heldigvis lå der er mindre værksted, med dækskifte mm. Så efter ca. 30 min kunne vi komme videre. De mente ikke dække var i stykker, så der blev bare fyldt ca 10 psi luft på..

Nu kunne vi så starte forfra med vores tur ind i parken… køen ved indgangen var længere, men heldigvis var de to elke kommet videre. Alt i alt kostede dæk showet ca 90 min af dages stramme program 😢

Ikke længe efter vi var kommet ind lå der også en 5 bisoner ved et pull-out, så ud og få taget billeder.

Vi kom videre, hele tiden med et lille øje på det info på bilen omkring dæktryk… men trykket holdt hele dagen.

Efter et vandfald og flere flotte geysere var klokken nu midt på dagen og næste stop vil være Mammoth hot springs (geysere), men først kom et vejarbejde, ventetid ca 30 min for vi kunne komme igennem, og da vi så begyndte at køre begyndte et større uvejr. Det blæste op, lynede og tordnede og stod regnen ned i stænger.

Vi måtte skippe de flotte geyser springs, men kom frem til byen Mammoth. Vi fik noget frokost på en lokal burgerbar, inden vi kørte videre. Vejret var heldigvis klaret op så vi kom videre i solskin.

Vi fik set lidt flere elke, og pludselig var der en lang kø af biler på begge sider. 2 små bjørne løb på en bjerg skrænt, desværre væk fra vejen, så vi kun et kort glimt dem.

Største oplevelse var da vi tog en lille grusvej og der pludselig gik en bison midt på vejen. Den skabte en mindre kø, mens den slentrede afsted og tog stop for at spise.

Det blev til en længere kø/tur da den forreste bil ikke rigtig turde overhale. Men vi kom forbi og fik en super billede af den store bison.

Det dårlige vejr og dæk-showet gjorde vi valgte at udskyde en lille del af ruten, og ændre på vores rute næste dag. Istedet galt det bare om at komme hjem mod hotellet igen.

Vi nåede lige en tur i poolen, inden vi hentede nogle sandwich fra Subway. Aftenhygge og mad på hotelværelset.